Vil du vide mere? / Kundeimplementeringer

Kundeimplementeringer

Analyse, planlægning og projektledelse ved implementering af større nye kundeforhold

Hånden på hjertet - var du tilfreds med jeres sidste kundeimplementering? 

Nu tænker du sikkert, at jeres virksomhed aldrig var kommet til hvor den er nu, hvis I ikke allerede var i stand til at give jeres nye kunder en fornuftig implementeringsproces. Og det er også helt rigtigt. Men kravene stiger, og resurserne bliver færre for alle parter. Derfor kan det være svært at holde niveauet, når den daglige operation bliver stadig mere krævende, og nye kunder skal bydes ordentligt velkommen.  

Det er dyrt at skaffe nye kunder, og når en aftale endelig er sikret, har den kostet tid og resurser, og er dermed en investering, som skal forrentes hurtigst muligt. Men investeringen stopper ikke her, og forrentningen starter ikke automatisk endnu.

For at få hurtigt udbytte af din investering i en ny kunde, er det vigtigt at de operationelle processer hurtigst muligt defineres og procedurer etableres, på en måde, som sikrer at overdragelsen af aktiviteter (=indtjening) fra den tidligere leverandør sker hurtigt og smertefrit.

Implementeringen vil også være din nye kundes første oplevelse af jeres operationelle kvalitet, og jeres evne til at styre projekter og aktiviteter. Det vil ofte være den første reelle kontakt mellem de parter, der skal få den daglige operation til at glide, og dermed dannes grundlaget for det fremtidige samarbejde, på flere niveauer.   

Pallesen Intervention tilbyder hjælp til implementeringsprocessen, enten på basis af jeres interne metodik, eller vort eget veludviklede implementeringskoncept. Jeg har overskud til at få det hele med, også de besværlige elementer. Og så har jeg prøvet det før, og ved derfor hvor det kan gå galt, både lige nu og senere i forløbet.

En veludført implementering er den bedste garanti for et langt og godt kundeforløb uden alvorlige problemer, og det skaber loyale kunder. Har du råd til at lade være?

 
Logistics
Pallesen Intervention | CVR: 30447085 | Fredericiagade 18B, 9000 Aalborg  | Tlf.: +45 6021 8009