Vil du vide mere? / Kunderelaterede projekter

Kunderelaterede projekter

Analyse, planlægning og ledelse af projekter, som skal udføres i samarbejde med jeres kunder

Hånden på hjertet – hvordan gik jeres sidste projekt sammen med en kunde?

Når du kaster dig ud i projekter, som skal udføres sammen med dine kunder, er det værd at overveje, hvilke resurser der skal sættes ind i sådan et projekt. For samtidig med at projektet gerne skulle opfylde et fælles mål for dig og din kunde, eksponerer du også dele af jeres organisation, som måske ikke helt lever op til det indtryk af kommerciel professionalisme, du gerne vil give kunden.

Hvis du mangler resurser, eller er i tvivl om det professionelle niveau hos de resurser du har til din rådighed, er der basis for at se på opgaven sammen med Pallesen Intervention. Min tilgang til kunderelaterede projekter bærer præg af, at jeg går til opgaven fra en kommerciel vinkel. Jeg har prøvet det før, og ved hvor der skal sættes ind, for at sikre at projektet leveres til tiden, og din kunde får en helt igennem god oplevelse af jeres virksomhed, og jeres organisations evne til at samarbejde professionelt om et fælles projekt.

Opgaverne kunne for eksempel være 

  • Udvidelse af eksisterende forretningssamarbejde
    • I lighed med implementering af helt nye kunder er en udvidelse af samarbejdet med en eksisterende kunde ofte en lige så kompleks opgave, hvor et behov for kapable resurser opstår  
  • Omlægninger af eksisterende forretningssamarbejde
    • I forbindelse med stigende outsourcing, flytning af produktion, opkøb og sammenlægninger opstår der behov for kvalificeret analyse og projektledelse, hvor der kræves erfaring og indsigt i internationale forhold  
  • IT integrationsprojekter
    • Kommunikationen mellem to virksomheders IT-afdelinger, logistikfunktioner og transportudbyderens operation vanskeliggøres ofte af kulturforskelle og manglen på en fælles referenceramme, altså et fælles sprog. Der opstår dermed et behov for en projektleder, som forstår alle de involverede processer, og taler begge sprog. 
 
Logistics
Pallesen Intervention | CVR: 30447085 | Fredericiagade 18B, 9000 Aalborg  | Tlf.: +45 6021 8009